Kommunerne er under pres.
Omkostningerne til studentertransport stiger, budgetterne er under pres, og samtidig er der et klart samfundsmæssigt mandat: Mennesker med handicap skal kunne deltage fuldt ud. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap opfordrer ikke til gode intentioner, men til konkrete skridt i retning af tilgængelighed, uafhængighed og deltagelse.
Virtuel OV hjælper præcis i det krydsfelt.
Men så er vi nødt til at se på studentertransport på en anden måde. Ikke kun som en logistisk service, men også som en mulighed for at lære eleverne færdigheder, der øger deres uafhængighed.
Studenttransport: en kategori i fortsat vækst
Elevtransport er en dyr og vanskelig at håndtere udgift inden for det sociale område for mange kommuner. Samtidig stiger presset på specialiseret uddannelse og de omkringliggende faciliteter.
Antallet af elever i specialundervisning på ungdomsuddannelsesniveau har været stigende i årevis. Elevtransportmonitoren fra 2024 viser, at cirka 75.000 elever i skoleåret 2023/2024 benyttede kommunale transporttjenester. En stor del af dette består af tilpasset transport, såsom varevogne og taxaer.
At transport ofte er sikker og pålidelig. Men den er også dyr.
Ifølge Oberons Student Transport Monitor beløber de gennemsnitlige transportomkostninger sig til €3.978 pr. transporteret elev pr. år. I 2021 var dette €3.272. Omkostningerne pr. elev er derfor steget markant.
For studerende, der aldrig vil være i stand til at rejse selvstændigt, er tilpasset transport fortsat afgørende. Der er dog også en gruppe studerende, der muligvis kan lære at gøre det, forudsat at de kan øve sig sikkert, trin for trin og med den rette vejledning.
Det er dér, muligheden ligger.
Så længe der ikke praktiseres uafhængig transport, forbliver tilpasset transport ofte standarden. Ikke altid fordi det er nødvendigt, men fordi der ikke er noget sikkert mellemtrin mellem fuldt afhængig transport og uafhængig brug af offentlig transport.
Udgangspunktet er ikke at udfase studentertransport for studerende, der har brug for det.
Udgangspunktet er at tilbyde elever, der er klar til det, en sikker vej til større uafhængighed.
FN-konventionen: ikke et tillæg, men et mandat
Holland ratificerede FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i 2016. Konventionen dækker mere end fysisk tilgængelighed.
Artikel 9 omhandler tilgængelighed, herunder transport. Artikel 19 omhandler uafhængig tilværelse og deltagelse i samfundet, med passende støtte, hvor det er nødvendigt.
For kommuner betyder det, at elevtransport ikke kun er et transportspørgsmål. Det berører også inklusion, deltagelse og selvhjulpenhed.
For provinser er dette direkte relateret til inkluderende mobilitet. Tilgængelig offentlig transport handler ikke kun om køretøjer, stoppesteder og rejseinformation, men også om, hvorvidt folk har tilstrækkelig selvtillid og færdigheder til rent faktisk at bruge offentlig transport.
Så spørgsmålet er ikke bare: hvem skal køres fra A til B?
Det bedre spørgsmål er: hvilke elever kan lære at komme fra A til B på egen hånd?
To problemer, én tilgang
Det er præcis, hvor Virtual OV spiller en rolle.
Virtual OV er et VR-læringsmiljø, hvor neurodivergente unge sikkert kan øve sig i at bruge offentlig transport. Dette inkluderer at stige på, stige på, omstille sig, håndtere folkemængder, stille spørgsmål og reagere på uventede situationer.
Eleverne kan først øve sig på alt, hvad der kan være spændende eller overvældende i rigtig offentlig transport i et sikkert miljø. Ikke bare én gang, men så ofte som nødvendigt. Med vejledning, gentagelse og scenarier, der stemmer overens med virkelige situationer.
Resultatet er ikke, at alle studerende vil rejse selvstændigt. Det ville være et for simpelt løfte.
Resultatet er, at du identificerer, hvilke elever der har potentiale til at rejse mere selvstændigt, og giver dem målrettet støtte til at tage det skridt.
På Heliomare i Alkmaar så vi, hvad det kunne betyde. Efter invitation fra provinsens bestyrelsesmedlem Jeroen Olthof rejste tre elever uafhængigt med tog til provinsregeringsbygningen i Haarlem efter VR-træning. Deres lærere rejste med i en overvågningsrolle. Eleverne foretog i sidste ende rejsen selv.
Det er præcis det skift, som kommuner og provinser har brug for: fra strukturel afhængighed til gradvis større uafhængighed.
Hvad dette betyder for kommuner og regioner
Virtuel offentlig transport er ikke en erstatning for skoletransport.
Det er et supplement for den gruppe af elever, der måske kan lære at rejse selvstændigt eller med mindre opsyn, men aldrig har været i stand til at øve sig på dette sikkert.
For kommuner kan dette føre til tre ting:
- større selvhjulpenhed for unge, der i øjeblikket er afhængige af tilpasset transport
- bedre dokumentation af politikken om inklusion og deltagelse
- lavere pres på studentertransport på lang sigt, fordi nogle af de studerende lærer at rejse mere selvstændigt
For provinser kan virtuel offentlig transport bidrage til at gøre inkluderende mobilitet mere konkret. Ikke blot ved at organisere offentlig transport, så den er mere tilgængelig, men også ved at give folk mulighed for at øve sig i at bruge den på en sikker måde. Dette skaber en praktisk bro mellem transport for specifikke målgrupper, uddannelse, kommuner, transportoperatører og almindelig offentlig transport.
Derudover er investeringen skalerbar. Et enkelt VR-setup kan bruges af flere elever, klasser og potentielt også plejepartnere. Skoler og plejepartnere kan håndtere den daglige implementering. Kommuner og provinser kan facilitere, medfinansiere eller inkorporere virtuel offentlig transport i en bredere tilgang til inkluderende transport og selvhjulpenhed.
Virtuel offentlig transport er allerede i gang i provinsen Nordholland, regionen West-Brabant og sammen med Transdev i Hoeksche Waard/Goeree-Overflakkee. I alle regioner opstår det samme spørgsmål: Skal vi fortsat primært organisere transporten, eller skal vi også investere i de færdigheder, der hjælper folk med at rejse mere uafhængigt?
Fra omkostningscenter til forebyggende investering
Kommuner og provinser står over for svære valg i de kommende år. Studentertransport, tilgængelighed og inkluderende offentlig transport berører alle det samme spørgsmål: Skal vi fortsætte med primært at organisere tjenester, efter at afhængigheden har udviklet sig, eller investerer vi i stedet i færdigheder, der øger uafhængigheden?
Det gør det til et godt tidspunkt at gennemgå studentertransport.
Ikke blot som en tilbagevendende årlig udgift, men også som et område, hvor forebyggende politik er mulig. Ved at give studerende med potentiale mulighed for sikkert at praktisere uafhængig rejse, opstår en tilgang, der er både socialt og økonomisk mere berettiget.
FN-konventionen opfordrer til skridt i retning af tilgængelighed og deltagelse.
De kommunale og regionale budgetter kræver kloge valg.
Virtuel offentlig transport forbinder de to.
Vil du gerne undersøge, hvad virtuel offentlig transport kan betyde for din kommune eller region?
