En elev står ved et busstoppested. En planlagt rute vises på telefonen. Der er flere linjer angivet på busstoppestedets tavle, og eleven skal afgøre, hvilken bus der er den korrekte. Derefter skal eleven checke ind, være opmærksom under kørslen og komme af til tiden.
Det kan måske primært virke som praktiske rejsefærdigheder. Men der er mere på spil. Eleven bruger information, træffer valg, følger aftaler, tager hensyn til andre og deltager selvstændigt i samfundet.
Det er medborgerskab i praksis.
Statsborgerskab er allerede obligatorisk. Hvad ændrer sig i 2027?
Skoler har allerede et lovpligtigt mandat til at tilbyde undervisning i medborgerskab. De nye kernemål for medborgerskab forventes at træde i kraft ved lov fra 1. august 2027. De konkretiserer, hvilken viden, hvilke færdigheder og erfaringer skolerne skal tilbyde eleverne.
Dette giver skolerne mere vejledning. Samtidig opstår et praktisk spørgsmål: Hvordan omsætter man disse mål til meningsfulde situationer, der stemmer overens med elevernes dagligdag?
Der er udviklet funktionelle kernemål for elever i specialundervisningen på ungdomsniveau, der overgår til beskæftigelse eller dagaktiviteter. Disse lægger vægt på at opnå erfaring, sociale og samfundsmæssige kompetencer samt deltagelse i samfundet. For elever, der overgår til videre uddannelse, gælder de almindelige kernemål for de yngre klassetrin i ungdomsuddannelsen.
Implementeringen sker i faser. Skolerne kan derfor allerede forberede og undersøge, hvilke eksisterende lektioner, aktiviteter og undervisningsmaterialer der stemmer overens med de nye mål.
Medborgerskab handler også om at kunne deltage
Når det kommer til medborgerskab, tænker vi ofte på demokrati, grundlæggende rettigheder, mangfoldighed og håndtering af meningsforskelle. Disse er vigtige komponenter. For mange elever får medborgerskab dog kun mening, når det er knyttet til genkendelige situationer.
Hvordan beder man om hjælp, hvis man ikke forstår noget? Hvordan bruger man en offentlig service? Hvordan tager man hensyn til andre? Hvad gør man, hvis en plan pludselig ændrer sig? Og hvordan tager man mere ansvar for sine egne valg, trin for trin?
For neurodivergente unge kan sådanne situationer stille betydelige krav til planlægning, informationsbehandling, kommunikation og følelsesregulering. Det er ikke altid tilstrækkeligt at vide, hvad man skal gøre; eleven skal også være i stand til at opleve og praktisere det.
At lære at rejse selvstændigt er en stærk øvelsessituation til dette. En rejse med offentlig transport kombinerer flere medborgerskabsfærdigheder:
- benytte et offentligt anlæg;
- forståelse og anvendelse af information;
- følge regler og procedurer;
- tage hensyn til medrejsende;
- bede en chauffør eller medarbejder om hjælp;
- håndtering af forsinkelser eller manglende information;
- at træffe valg og opleve konsekvenserne deraf;
- nå frem til en destination selvstændigt.
En elev, der lærer dette, mestrer ikke blot en rute, men får også flere muligheder for at rejse til skole, praktikplads, arbejde, venner eller fritidsaktiviteter.
Fra at tale om medborgerskab til at praktisere medborgerskab
Mange aspekter af medborgerskab diskuteres i klasseværelset. Når det kommer til praktisk selvhjulpenhed, er det normalt ikke nok at tale alene. Eleverne har brug for øvelsessituationer, hvor de kan udføre handlinger, begå fejl og gradvist reducere støtten.
Rigtig offentlig transport er ikke altid det bedste første skridt i denne retning. En travl station, en mistet forbindelse eller en uventet meddelelse kan forårsage en masse stress. Når den første oplevelse er overvældende, kan en elev begynde at undgå et nyt forsøg.
Virtual Reality tilbyder et mellemtrin. I et realistisk, men sikkert miljø kan en elev først udforske en situation. Rejsen kan gentages, og læreren eller vejlederen kan se præcis, hvor der er behov for støtte. En fejl har ingen umiddelbare konsekvenser og bliver en del af læringsprocessen.
Strukturen bliver så:
- Øv dig sikkert i VR først.
- Bagefter skal I sammen reflektere over, hvad der gik godt, og hvad der stadig var svært.
- Tag derefter et lille og passende skridt i praksis.
- Reducer gradvist støtten, når eleven er klar til det.
VR er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at øve færdigheder, der gør en forskel uden for headsettet.
Sådan forbinder Virtual OV
Virtual OV er et VR-læringsmiljø, hvor eleverne øver sig i at rejse selvstændigt med bus, tog, sporvogn og metro. Scenarierne spænder fra en simpel busrejse til rejser med flere skift og uventede situationer.
Eleverne øver sig blandt andet med:
- planlæg en rejse;
- finde et stoppested, en bane eller et transportmiddel;
- sammenligne rejseoplysninger;
- indtjekning og udtjekning;
- køb en billet eller fyld op på saldoen;
- bede om hjælp;
- reagere på forsinkelser, afbrydelser eller en defekt informationsskærm;
- følg en alternativ rute;
- at gennemføre en rejse med mindre støtte.
På denne måde afstemmer Virtual OV tematisk med medborgerskab og selvstændighed. Hollandsk, aritmetik og matematik samt digital læsefærdighed er også indarbejdet i scenarierne. Eksempler omfatter læsning af skilte, forståelse af annonceringer, brug af afgangstider, håndtering af penge og betjening af en rejseplanlægger eller billetautomat.
Virtuel OV er ikke en komplet metode til medborgerskabsundervisning og dækker ikke alle kernemål. Skolen bevarer kontrollen. Læreren bestemmer, hvilke læringsmål der er centrale, hvordan øvelsen stemmer overens med slutprofilen, og hvilket næste praktiske skridt der er passende.
Fra kernemål til observerbar adfærd
En vigtig fordel ved praktiske øvelsessituationer er, at abstrakte mål bliver synlige i adfærd.
Under en simpel bustur kan en lærer for eksempel observere, om eleven:
- finder de korrekte oplysninger i rejseplanlæggeren;
- sammenligner busnummer, retning og afgangstid;
- tjekker ind uafhængigt;
- fortsætter efter stoppestederne;
- brugte stopknappen til tiden;
- udtjekning ved ankomst;
- kan fortsætte efter et hint eller udføre handlingen uafhængigt.
Vurderingen behøver ikke at være en numerisk karakter. En simpel klassificering giver ofte mere nyttige oplysninger:
- Ikke synlig endnu
- Med støtte
- Uafhængig
Dernæst kommer det vigtigste spørgsmål: Hvad er et passende næste skridt uden for VR? Det kan starte i det små, for eksempel ved at kigge på et busstoppestedsskilt sammen eller planlægge en velkendt rute.
Hvad kan skolerne allerede gøre?
Skolerne behøver ikke at vente til august 2027 med at forberede sig. Et nyttigt første skridt er at sammenligne det nuværende tilbud med de nye kernemål.
Fire spørgsmål hjælper med det:
- Hvor praktiserer eleverne allerede social deltagelse og selvstændighed?
- Hvilke mål forbliver primært teoretiske og kræver mere praktisk erfaring?
- Hvilken observerbar adfærd viser, at en elev gør fremskridt?
- Hvordan forbinder vi øvelse i skolen med et sikkert næste skridt i den virkelige verden?
En simpel læringssti kan derefter opstilles til uafhængig rejse: forberedelse, sikker øvelse, observation, refleksion og anvendelse i praksis.
Medborgerskab bliver stærkere, når det bliver håndgribeligt
De nye kernemål giver skolerne en mulighed for at gøre medborgerskab endnu mere konkret. Ikke ved at tilføje et separat fag eller en ekstra lektion til alting, men ved at se på situationer, hvor eleverne rent faktisk øver sig i at deltage i samfundet.
At rejse uafhængigt er en sådan situation. Det kræver viden, kommunikation, planlægning, fleksibilitet og tillid. Desuden er det for nogle studerende et vigtigt skridt mod praktikpladser, arbejde, sociale kontakter og mere frihed.
Virtuel OV hjælper skoler med først at øve sig på det trin sikkert og under vejledning. Ikke som en erstatning for praksis i den virkelige verden, men som en bro mellem vejledning og uafhængighed.
Vil du gerne undersøge, hvordan uafhængig transport kan integreres i medborgerskabsundervisning og din skoles mål for selvhjulpenhed? Changefied hjælper dig gerne med at tænke over en passende implementering af virtuel offentlig transport. Kontakt os for en introduktion eller demonstration.
